Følg os
SKAELSKOER-ONLINE.COM. MAD, REJSER, ANDRE GODE OPLEVELSER.
  • Hjem
  • Skælskør
  • Skælskør - aktiviteter
  • Korsør
  • Karrebæksminde
  • Næstved
  • Roskilde
  • Aarhus og omegn
  • Silkeborg
  • Storkøbenhavn
  • Vejle
  • Hvide Sande
  • Stege
  • Odense
  • Slagelse
  • Blåvand
  • Vejers Strand
  • Vojens
  • Faaborg
  • Svendborg
  • Tyskland - Heidelberg
  • Tyskland - Schleswig
  • Tyskland - Lünenburg
  • Tyskland - Stade
  • Tyskland - Glueckstadt,
  • Tyskland - Berlin
  • Kontakt redaktøren
  • Stevns

Faaborg

Picture
Hotel Faaborg Fjord:

Vi var lidt spændte på vores ophold på hotel Faaborg Fjord. En deal købt på en af dealsiderne. Dealen omfattede overnatning, en tre retters aftensmenu og morgenmad. 

Lad os starte med selve hotellet: Et stort moderne hotel - formodentlig bygget i 80 serie, velholdt og placeret ved vandet. Fine værelser - selvom de ikke er verdens største, men til gengæld velfungerende og med en dejlig altan. 

Noget af det, vi var mest spændte på var selvfølgelig maden. Vores indtryk er at stedet meget blev brugt til konferencer og her er maden som regel ok, men nogle gange er den også lidt kedelig! 
Lad mig straks fastslå, at vores betænkelighed blev gjort til skamme! 
Maden var gennemført lækker og spændende, præget af kvalitet og af at have været i hænderne på dygtige kokke. 

Vi startede med en skøn forret, bestående af marinerede rejer, et stykke fisk og en limedressing - garneret af noget grøn salat. 
Hovedretten bestod af skønne kartofler, en majskolbe og overraskelsen: kalvelårtunge - skønt tilberedt, dejlig rosa stegt med en fantastisk smag. Dertil en skøn kraftigt sauce. Jeg har ikke smagt kalvelårtunge før, men det bliver bestemt ikke sidste gang! 
Desserten bestod af en skøn chokoladekage bestående af en blød del og en hård del, hertil bær og en smuk creme
Så var man også mæt! Vi kunne til gengæld se tilbage på en fremragende mad oplevelse - et elegant komponeret og velsmagende måltid. Dertil nogle søde, kompetente og professionelle tjenere - på den måde jeg godt kan lide det og ikke spor selvhøjtidelige. 

Morgenmaden var af samme høje kvalitet - ikke overdådigt - men der var bestemt det, der skulle være. Dog savnede jeg røræggen med bacon og pølser - men det er måske bare fordi, det er, hvad nogle vil sige, en af mine "laster". 
Alt i alt må konklusionen være en fantastisk god oplevelse og vi vender meget gerne tilbage! 



Picture
Powered by Create your own unique website with customizable templates.